Årsoppgåve - Danish edition

Kære Venner

Tingene blir sjældent så man har planlagt for dem. Når gazellen blev grillet på terrassen i Tanzania på Nyårsaften, havde vi absolut ingen idé om, hvad der var i vente.

Ved udgangen af januar blev det klart, at noget måtte ske med de faldefærdige nyrerne til Thomas, og efter at det blev besluttet at vi ville avslutte vores missionær periode og rejse hjem i Maj, gik det hurtigt.

Først fik vi vores byggegrund på Figgjo (efter omkring to dages tid til at tænke), og i månederne efter handlede det meste om hustegninger, jobsøgning, pakning, udpakning, søgen efter midlertidig bolig og afslutningen af opholdet i Afrika. Det kunne have været mer sjov hvis vi ikke havde været småsyge hele banden, og det kunne have været meget sværere, hvis vi ikke havde fået forbøn og god opbakning fra naboer, venner og familie. Tak!

Men det har arrangeret sig på godt show. Vi har nu fått leje et dejligt hus i Sandnes, og i disse dage starter udgravningen af grunden på Figgjo. Børnene trives og er sunde. De voksne er travlt optaget af job og fuld deltagelse i missionen. Selv om vi ofte lengter tilbage til både venner, klima og opgaver i Arusha, er det godt at vide, at andre har overtaget og at alt er i gode hænder.

Hanna har ganske pludselig blevet en temmelig stor 4-årige. Hun savner nok mere hyppig kontakt med jevnaldrede, men mamma er også en god lægekammerat. Pigen forstår en masse og viser bekymring for både søsken og forældre. Hun elsker maleri, tegning og formning, og prøver seg også på noget skriftligt i mellem.

Siden sidste gang har Tomas og Andreas lært sig at gå, tale og gøre langt mere på egen hånd. Blandt andet synger de hver aften seks vers af Ingen er så trygg i fare - af fuld hals. Noget de også er meget gode til, er at bekæmpe hverandre, bide og græde.

Tomas vandrer altså rundt med en nyre mindre end før. Alligevel har han et blodtryk som en fuldvoksen mand, der har ført til flere hospitalsophold, mediciner og planer om flere undersøgelser i løbet af det næste år. For øjeblikket har han gips fra håndleddet til skulderen efter at han tumlede ned fra en stol dagen efter han blev udskrevet fra hospitalet sidste gang. Men han er for det meste i godt humør!

Andreas er klovnen i familien. Han er også indlysende chef, delvis baseret på terror. Han har masser af energi, hvilket ikke altid kombineres godt med, at han også er en Spitfire. De gange er ikke få der både storesøster og lillebror har været bandageret efter at Andreas har sat sit præg på dem med tænder og negle.

Knut Reier er tilbage som lærer på Tryggheim ungdomsskule. Det er mærkbart mere at gøre end sidste gang, og meget at lære. Over julen får han sin fædreorlov, med en fridag om ugen.

Inger Line er mere end fuldt beskæftiget på hjemmebane, i tillæg til sin deltidsjob på Parfymelle i Langgata. Hun trives med begge dele, men hun er nok den av os, der ser mest frem til at flytte ind i større huse i det nye år.

Selv om vi ofte har manglet kontrol, har det været godt at vide, at Gud har full oversikt. Han havde det længe før Jesus blev lagt i en krybbe, og han har det også denne juletid.

«For jeg ved, hvilke tanker jeg har med dig, siger Herren, tanker om fred og ikke ulykkelige tanker. Jeg vil give dig fremtid og håb.» (Jeremias 29:11)

Glædelig jul


PS: Der er en fare for, at nogle af jer får dette brev i papirform også.